Arbejdsdagen nærmer sig sin afslutning, blodsukkeret er lidt lavt og vi tror vi skyder genvej.

Jeg sidder med en triviel IT support opgave hos en kunde, kunden spørger om det går fremad og hvornår jeg forventer at være færdig. Lige der tager jeg endnu en gang en dårlig beslutning, “jeg er færdig om et øjeblik, der mangler lige lidt men det ordner jeg remote senere, det kommer ikke til at genere jer”.

Med de ord har jeg netop udvist dumhed på et forholdsvist højt niveau.

For at komme videre og fordi jeg var begyndt at kede mig lidt, så skar jeg lige en halv time af opgaven – resten laver jeg lige hjemmefra.

Hvorfor er det dumt?

Det er det af flere årsager:

  • Den første er at det kommer til at tage mig mere end den halve time at gøre opgaven færdig. Når jeg skal lave det sidste på opgaven skal jeg helt sikkert bruge en halv time ekstra på lige at komme ind i opgaven igen.
  • Den anden er at jeg helt sikkert ikke får faktureret den sidste time, den halve kan jeg jo ikke være bekendt og den sidste er det lidt for besværligt at få registreret fordi jeg laver det lidt samtidig med at jeg prøver at lave andre ting, f.eks. sidde på Iværksætter debatten Amino og følge lidt med i debatten. Eftersom jeg er en mand så har jeg allerede overskredet det mulige antal af samtidige opgaver min hjerne kan håndtere – så kom ikke og forlang at jeg ydermere skal huske at registrere tid til fakturering.
  • Den tredje er at jeg sikkert udfører opgaven hjemmefra og gerne vil ind til familien så hurtigt som muligt, så jeg venter lige med at registrere tiden til i morgen på kontoret.
  • Den sidste er at kunden ikke kan se hvad jeg laver ekstra hjemmefra, så jeg gider ikke lægge i ovnen til at skulle diskutere om jeg har lavet noget.
Hvorfor har vi aldrig tid til at gøre tingene rigtigt første gang, når vi altid har tid til at lave tingene om?

Det tager helt sikkert længere tid at lave noget om end det tager at lave det helt færdigt første gang.